SREBRENICA
8372...
8372 mennesker mistede livet under folkedrabet i Srebrenica.
Vi mindes dem og sikrer, at deres historier aldrig glemmes.
8372...
8372 mennesker mistede livet under folkedrabet i Srebrenica.
Vi mindes dem og sikrer, at deres historier aldrig glemmes.
I hjertet af Aalborg står Srebrenica-mindesmærket som et varigt symbol på hukommelse og håb. Dette monument blev rejst i samarbejde mellem BHKC Ljiljan og Aalborg Kommune for at ære de 8.372 ofre for Srebrenica-folkedrabet den 11. juli 1995.
Mindesmærket er ikke blot en påmindelse om fortiden, men også et løfte om fremtiden - et løfte om aldrig at glemme og altid at arbejde for fred og forsoning.
Dette projekt er resultatet af et tæt samarbejde mellem den bosniske diaspora i Danmark og Aalborg Kommune. Sammen har vi skabt et rum for erindring, refleksion og læring.
Mindesmærket tjener som et mødested for alle, der ønsker at mindes ofrene og lære om de historiske begivenheder, der formede vores samtid.
BHKC Ljiljan i samarbejde med Aalborg Kommune har etableret et mindesmærke.
Den grønne mindesten bærer indskriften med navnene på de 8.372 ofre og står som et permanent monument i Aalborg.
Hvert år den 11. juli samles vi for at mindes ofrene med kransenedlæggelse, taler og fælles refleksion.
Mindesmærket er et mødested for dialog mellem generationer og kulturer om fred, tolerance og menneskerettigheder.
Mindestenen er placeret i Aalborg og tilgængelig året rundt for besøgende.
Mindestenen samler mennesker mellem BHKC Ljiljan, Aalborg Kommune og lokale.
Hvert år den 11. juli afholdes mindehøjtidelighed med kransenedlæggelse og erindring for ofrene.
I juli 1995 blev mere end 8.372 bosniske muslimer brutalt myrdet i Srebrenica, Bosnien-Hercegovina.
Srebrenica var designeret som en FN-sikkerhedszone, men den 11. juli 1995 blev byen overrendt.
I dag mindes vi disse ofre og arbejder for at sikre, at historien aldrig glemmes.
At bevare mindet om Srebrenica handler om mere end blot at se tilbage på historien. Det er en aktiv indsats for:
Ved at anerkende begivenhederne som et folkedrab giver man ofrene og deres efterladte oprejsning og anerkender deres lidelser.
Gennem uddannelse og mindehøjtideligheder forsøger man at sikre, at de mekanismer (hadtale og dehumanisering), der førte til massakren, ikke får lov at gentage sig andre steder i verden.
"At huske" er det stærkeste værktøj mod de forsøg på at omskrive historien eller benægte folkedrabet, som stadig finder sted i dag.
Etableret i maj 2024
Sidste år vedtog FN's Generalforsamling en historisk resolution, som har stor betydning for Srebrenicas eftermæle:
Resolutionen udpeger officielt d. 11. juli som "International dag for refleksion og minde om folkedrabet i Srebrenica 1995".
Den fordømmer enhver form for benægtelse af folkedrabet og opfordrer alle medlemslande til at bevare de fastlagte fakta gennem deres uddannelsessystemer.
Selvom resolutionen mødte modstand fra Serbien og Republika Srpska, cementerede den Srebrenica som et globalt symbol på "aldrig igen", på linje med Holocaust og folkedrabet i Rwanda.
"Ved at huske Srebrenica mindes vi ikke kun de 8.372 ofre - vi bekræfter vores forpligtelse til aldrig at lade had og intolerance triumfere igen."
En kronologisk oversigt over begivenhederne, der førte til folkedrabet og dets efterspil.
Under den bosniske krig blev Srebrenica erklæret som sikkerhedszone.
Den 6. juli trængte den bosnisk serbiske general Ratko Mladic og hans tropper ind i Srebrenica-området
Serbiske styrker overtager kontrollen og begynder den systematiske drab på mere end 8.372 mænd. Frygten for, hvad der ville ske, spredte sig blandt muslimerne, og mere end 10.000 mænd valgte at flygte fra Srebrenica natten mellem den 11. og den 12. juli.
De bosniske serbere jagtede de muslimer, som var flygtet natten mellem den 11. og den 12. juli. De fleste nåede ikke langt. Kolonnen af mænd blev beskudt med mortergranater. Tusinder af mænd blev fanget i deres forsøg på at flygte gennem bjergene til det muslimsk kontrollerede område omkring Tuzla. Mange af dem, der ikke blev dræbt under bombardementerne, blev fanget eller overgav sig frivilligt og blev transporteret væk i lastbiler, busser og andre køretøjer til nærliggende områder, hvor de blev myrdet. De serbiske soldater myrdede i perioden 12.-20. juli mere end 8.000 mænd og drenge på marker, i skoler, lagerbygninger og i skovene omkring Srebrenica.
Den Internationale Domstol klassificerer den indtrufne hændelse som folkemord.
Mindesmærker verden over, inklusive i Aalborg, sikrer at historien bliver husket.
Websiden indeholder sagerne ved den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag (ICTY).
Besøg hjemmeside →In July 1995, a genocidal massacre took place in the Bosnian town of Srebrenica.
Besøg hjemmeside →Krig i Bosnien, etniske udrensninger og massakre i Srebrenica
Besøg hjemmeside →Officiel organisation dedikeret til erindring obegivenheder i Srebrenica.
Besøg hjemmeside →Det officielle mindesmærke og museum i Potočari, Bosnien-Hercegovina.
Besøg hjemmeside →International strafferetlig forfølgelse af forbrydelser begået i Srebrenica
Mere end 50 personer er dømt for deres rolle i Srebrenica-folkedrabet
Over 700 års fængselsstraffe er udmålt, plus 5 livstidsdomme
7 domme fra ICTY inkluderede forbrydelsen folkemord
Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) blev oprettet af FN i 1993 for at retsforfølge personer ansvarlige for alvorlige krænkelser af international humanitær ret.
FN's Sikkerhedsråd etablerer den internationale domstol
Radislav Krstić bliver den første til at blive dømt for folkemord i Srebrenica
De to hovedansvarlige modtager livstidsdomme
IRMCT fortsætter arbejdet med resterende sager
"Retfærdigheden for Srebrenica-ofrene er ikke kun symbolsk. Den sender et klart signal om, at folkemord og krigsforbrydelser ikke vil blive tolereret, uanset hvor meget tid der går."
En oversigt over de menneskelige konsekvenser af folkedrabet
Over 2 millioner mennesker blev sendt på flugt under krigen i Bosnien. Srebrenica-overlevere spredte sig over hele verden.
Ca. 13.500 bosniakker bor her i dag. Omkring 17.000 kom til landet i 1990'erne
Største modtageland: 350.000 bosniere fik midlertidig beskyttelse under krigen
66.000 bosniske flygtninge, mange fra Srebrenica-området. Især Wien og Linz
53.000 bosniske flygtninge modtaget med permanent opholdstilladelse
140.000 bosniere fik permanent ophold. St. Louis kaldes "lille Sarajevo"
Store bosniakiske samfund etableret, især i Melbourne og Sydney
Bosniakkiske indbyggere rapporterer diskriminering i skoler og på arbejdsmarkedet
Kvinder der bærer hijab oplever ofte chikane og begrænsninger i det offentlige rum
Begrænsninger i brugen af det bosniske sprog i undervisningen og offentlig service
Lokale serbiske myndigheder benægter ofte at folkedrabet fandt sted
Det store memorial center fungerer som et vigtigt sted for erindring og forsoning med tusindvis af besøgende hvert år
Præget af økonomisk stilstand med høj arbejdsløshed og begrænsede muligheder, især for unge
Etnisk spænding og benægtelse af folkedrabet gør forsoning svær og skaber dyb mistillid